Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
De seneste års strøm af skandaler i embedsværket har givet mig anledning til selvransagelse. Ikke fordi jeg personligt har haft den store andel i skandalerne, nej, min selvransagelse skyldes, at jeg ved siden af mit normale job har et bijob som underviser på Københavns Universitet, og når jeg som jurist, advokat og tidligere embedsmand iagttager skandalerne, der udfolder sig, tegner der sig et mønster.