Jo mere, vi helliggør ideer – jo mindre hellige bliver vi mennesker

Hvor meget respekt skal vi tvinges til at vise en bog, der håner, mobber og hader os? Alene dét, at vi har samtalen, sender mennesker bagud i kampen imod ideer, skriver Anders Stjernholm.

»Parwani pegede på, at alle, der står frem og beder om den her lovgivning, er mænd. Statsledere, religiøse autoriteter, osv. 'Vi taler ikke om, hvordan kvinders følelser bliver såret af, hvad der står i Koranen.',« skriver Anders Stjernholm om Khaterah Parwanis udsagn i Debatten på DR2. Bax Lindhardt

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Koranen hader mig. Jeg er vantro. En kuffar. Jeg kommer til at brænde i helvede, jeg skal bekæmpes, man skal ikke blive venner med mig. Homoseksuelle skyder den også hårdt imod. Kvinder … ja, det ved vi alle også godt. Bogen har det i det hele taget stramt med mennesker, der vælger en vej, der afviger fra dens vejledning. Vi er »dem, der har påkaldt sig Guds vrede, og som er faret vild,« som afslutningen af første Sura lyder.