Jeg var lige blevet socialist, men så tog Mai Villadsen ordet

Mai Villadsen er som bekendt ikke Louis Pio. Året er ikke 1872. En faglært tjener nok til at købe sig et hus, selvom det ikke er på Strandvejen.

»At dæmme op for den form for antidemokratisk frustration er en alvorlig opgave for enhver folkevalgt. Men at imødegå den forudsætter, at man rykker fri af fortiden og fordomsfrit rækker hånden ud hen over midten. Se, det ville i sandhed være demokratisk. Eller vi kan kalde det socialistisk, hvis det gør Pelle Dragsted glad,« skriver Kathrine Lilleør. Niels Ahlmann Olesen

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg var ellers lige blevet omvendt til socialisme. På en måde. I ugen op til Enhedslistens »ulighedsudspil«, der vil skabe et mere »retfærdigt« samfund, har jeg læst Enhedslistens Pelle Dragsteds »Nordisk Socialisme«, men ligesom mit humør var på sit højeste, bragede partiformand Mai Villadsen igennem i nærværende avis med en række fordomme fra bageste kasse i partiets pulterrum.