Jeg droppede Folkemødet i år. Så undgik jeg den særlige elite, der infiltrerer Christiansborg-miljøet

I en tid, hvor den umiddelbare adgang til politikernes ører aldrig har været større, har risikoen for at få forurenet sit kompas og sin intuition måske heller aldrig været større. Det er paradokset.

»Grænsen mellem politik, journalistik og kendisverdenens underholdningsplatforme bliver mere og mere udvisket,« skriver Frederik Vad. Niels Ahlmann Olesen

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

For første gang i mange år tog jeg ikke på Folkemødet i år. Jeg vil ikke komme for meget ind på baggrunden for den beslutning. Til gengæld fandt jeg ret hurtigt glæde i en af de afledte effekter: at jeg ikke skulle bruge mine aftener på at blive belært af en særlig form for elite, som jeg især har lært at kende, siden jeg blev udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet.