I stedet for at pibe over lidt grønlandsk, burde Støjberg kæmpe for danske dialekter

Efter min mening burde man stille en buste op af Kristen Touborg uden for Folketinget som en hyldest, fordi han som en af de sidste folketingspolitikere både stod og holdt ved at tale et af Kongeriget Danmarks snart uddøde dialekter.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det var egentlig lidt mærkeligt at opleve Inger Støjberg kritisere den nye ordning med simultantolkning af grønlandsk i Folketinget. »Et cirkus«, kaldte hun det, at Folketinget imødekommer de folkevalgtes ret til at kunne udtrykke sig på deres eget modersmål i landets parlament.