Studerende på Københavns Universitet er nu så dårlige til at læse, at »Pelle Erobreren« er pillet af pensum. Professor advarer: »De studerende går glip af noget afgørende«

Undervisere på Københavns Universitet er alarmeret over et fald i de studerendes læseevner. På landets gymnasier er meldingen den samme. Eleverne mangler evnen til at læse og forstå tekster på egen hånd, så nu har man flere steder skemalagt læsning.

Johnny Kondrup, professor på Københavns Universitet, har undervist i dansk litteratur i mange år, og han har noteret sig et tydeligt fald i de studerendes evne til at læse værker. Der findes stadig en lille gruppe af studerende, der elsker at læse. Men ifølge Johnny Kondrup tilhører de nu en »lille aparte« gruppe. Dall Jakob/Information/Ritzau Scanpix

I 30 år har professor Johnny Kondrup undervist i de største og mest betydningsfulde værker i dansk litteraturhistorie. 

Men det er i stigende grad blevet svært. For de studerende på Københavns Universitet har fået sværere ved at læse bøger.