I sommer genbesøgte Karsten Møller Hansen sin barndoms veje nord for København, men noget havde ændret sig

For tiden bevæger mine tanker sig meget baglæns, til minder, til alt det, der var, det vi delte en eftermiddag for længe siden. Som om jeg prøver at smide en lasso om fortiden.

»Minderne blegner. Konturerne af deres ansigter bliver svagere og svagere. Jeg er hunderæd for ikke at kunne huske dem mere,« skriver Karsten Møller Hansen. Soren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er noget mærkeligt noget, når man tager sig selv i at søge helt tilbage.