Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

I Kina blev 1989 det forsømte forår i kampen for demokrati

Når jeg nu kigger nøgternt tilbage på demokrati-året 1989, er der to andre nøglebegivenheder, som vi nok dengang midt i optimismen ikke gav nok opmærksomhed, og som peger frem mod, hvor vi er endt i dag.

CHINA-DIPLOMACY/ANNIVERSARY
»Forløbet i 1989 (på Den Himmelske Freds Plads, red.) er som et andet orwellsk hukommelseshul fjernet fra den kinesiske historieskrivning,« skriver Jonas Parello-Plesner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix

1989 var et epokegørende demokrati-år. Jerntæppet gik op i sømmene, og Berlin-muren faldt. Derpå gik det derudaf. I årene derefter forsvandt Sovjetunion fra verdensscenen uden konflikt. Tyskland blev fredeligt genforenet. De østeuropæiske lande fik frihed til at opbygge demokratiske systemer og til at tilslutte sig EU og NATO. Polen lagde ud med frie valg 4. juni for 30 år siden.

Dengang var det svært andet end at se, at tingene gik gevaldigt godt fremad. Det var også den følelse, jeg selv havde som gymnasiedreng i starten af 1990erne. Den amerikanske politolog Fukyama ramte tidsånden ved at tale om historiens afslutning i form af liberalt demokrati og markedsøkonomi. 30 år senere har markedsøkonomien fået skrammer af finanskrise og bankskandaler.

Jonas Parello Plesner Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Parello Plesner.

Demokratiet er også presset, både internt af manglende tillid mellem befolkningerne og politikere, og eksternt af valgindblanding, som det sås med Rusland i det amerikanske præsidentvalg i 2016. Globale tillidsmålinger som Democracy Perception Index, lanceret ved Copenhagen Democracy Summit 2018, afspejler denne demokratiske krise.

Når jeg nu kigger nøgternt tilbage på demokrati-året 1989, er der to andre nøglebegivenheder, som vi nok dengang midt i optimismen ikke gav nok opmærksomhed, og som peger frem mod, hvor vi er endt i dag.

Det var også året, hvor World Wide Web blev opfundet og dermed rygraden i det moderne internet. I første omgang hægtede det sig på den generelle optimisme som et ubetinget fremskridt. I disse år, hvor sociale medier også bruges til folkedrab i Burma, eller der rekrutteres IS-terrorister over interaktive computerspil, og russiske trolde driller op til demokratiske valg, stilles der større spørgsmålstegn ved, hvor meget teknologi altid gavner vores demokratiske systemer.

Den anden begivenhed var 4. juni på Tiananmen, hvor det kinesiske kommunistparti besluttede at indsætte hæren – paradoksalt nok kaldet Folkets Befrielseshær – i egen hovedstad til at nedkæmpe studerende og borgere, som havde demonstreret i ugevis for øget dialog og demokrati. Dengang forestillede mange sig, at det blot var et midlertidigt tilbageskridt for øget frihed i Kina, der fortsat åbnede sig økonomisk. I 2000 udtalte præsident Bill Clinton spøgende, at Kina ville have ligeså meget succes med at hamre en budding op med søm på væggen som med at regulere internettet. Det lykkedes desværre med Kinas såkaldte ’Great Firewall’ til censur og med brug af avanceret teknologisk overvågning af egne borgere, hvor man er på vej mod den mest finmaskede sociale kontrol nogensinde.

»Kina har i dag perfektioneret den autoritære et-parti model og markerer sig klart som et modstykke til verdens demokratier. «


Det indebærer også, at forløbet i 1989 som et andet orwellsk hukommelseshul er fjernet fra den kinesiske historieskrivning. Kina har i dag perfektioneret den autoritære et-parti model og markerer sig klart som et modstykke til verdens demokratier. Det var kommunistpartiets lære af Tiananmen i 1989: aldrig igen. Rusland under Putin har taget et lignende autoritært kursskift.

Men på mange måder er 2019 alligevel også et demokrati-år. Indien, verdens største demokrati med 900 millioner vælgere, gik til valgurnerne over flere uger i april og maj. Størrelsesmæssigt fulgte EU bagefter med omkring 400 millioner vælgere over hele kontinentet, som har valgt repræsentanter til Europa-Parlamentet. Også Indonesien med over 190 millioner vælgere gik til valg i april, så langt over én milliard mennesker af klodens befolkning har kunnet udtrykke sig fredeligt ved demokratiske valg allerede på nuværende tidspunkt i år. Samtidig har vi i 2019 set kamp for mere demokratisk medindflydelse i Algeriet, Sudan og Venezuela.

I 2019 og frem er der brug for mere end 1989-optimisme til at fastholde og udbygge demokratiet på den globale scene.