Når talen falder på præsidenter, vil Donald Trump næppe blive husket for sine principper. Men han har ét. I sin bog »Frygt: Trump i Det Hvide Hus« beskriver journalist Bob Woodward, hvordan præsidenten skrev »handel er dårligt« i marginen af manuskriptet til en tale. Da hans økonomiske rådgiver, Gary Cohn, spurgte, hvorfor han dog mente det, svarede Trump: »Det gør jeg bare. Det er et synspunkt, jeg har haft i 30 år.«
Det er sandt. I 1987 offentliggjorde Trump et åbent brev »Til det amerikanske folk« i form af en helsides annonce. »Det er på tide at gøre en ende på vores store handelsunderskud,« skrev han, »ved at få Japan og andre lande, der har råd, til at betale.«