Hvordan i alverden kan det lade sig gøre? Østerport-byggeriet ligner grundstødt Oslo-færge

Jeg kan ikke erindre et grimmere, mere kikset og fuldstændig tonedøvt byggeri i København i nyere tid end Østerport-byggeriet, der nærmest får Field’s til at fremstå som Operaen i Sydney.

»Den nye bygning ved Østerport, som allerede har fanget mangen en vred arkitekturanmelders øje, er måske lige nu det mest prominente eksempel på en lang række af eklatante fejlbeslutninger,« skriver Ane Cortzen. Nils Meilvang

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I dag skinner Solen. Efter 100 dages regn. Det knaldrøde Dannebrog vajer i vinden fra Christiansborgs nænsomt formede tårn overfor Nationalbankens knivskarpe marmorfacade. Så elsker man sin by meget højt, og stoltheden svulmer i brystet over de mange dygtige arkitekter, som har fået lov at udfolde deres ypperste i landets hovedstad. Der er blevet taget mange kloge beslutninger gennem mange hundrede år. Som nation har vi med stor omhu formet denne by og gjort den til noget helt særegent.