Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Ved indgangen til 2018 skrev jeg, at dette år ville blive et »mellemår«, hvor intet bringes til afslutning, og alle problemer fortsætter. Der er fortsat krig i Ukraine, Syrien, Yemen. Fremtiden er fortsat usikker for de store, internationale organisationer, og hvor går USA og Storbritannien hen? I bogen »Second Chance« fastslog Zbiegniew Brzezinski i 2008: »Amerika og Europa kan sammen blive den afgørende styrke til fordel for det gode i verden. Adskilte, og især hvis de ligger i strid, garanterer de stilstand og større uorden«. Der er vi så nu. I 2018 blev vi uenige om frihandel, klima, WTO, Kina, Iran og fremtiden for Nato og EU.