Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hold nu op, og lad os være ærlige: Det er ikke synd for politikerne

asdasds
Foto: Mads Claus Rasmussen

Gang på gang lyder mantraet i den offentlige debat, at politik er et ganske særligt hverv, samt at politikere hver dag kan risikere at miste jobbet, og derfor fordrer det nogle helt særlige privilegier. Senest i forbindelse med den ulykkelige sag fra København, hvor en borgmester er sygemeldt på fjerde måned. Angiveligt fremgår det af reglerne på området, at det ikke er kosher at anmode om en lægeerklæring.

Men er politikere egentlig så specielle? Ja, lad os da se på det.

At de kan opsiges med dags varsel er altid det første, man hører, men det er jo ikke anderledes end en meget stor del af danske håndværkere og vel de fleste 3Fere. Forskellen er blot, at hvor de to sidstnævnte grupper kun får tre såkaldte g-dage, altså arbejdsgivergodtgørelse, får politikerne to års løn.

»Drop rejsekortet, drop eftervederlaget, drop pensionsordningerne og giv vores politikere en million per folketingsmedlem og to millioner per minister.«


Men hvad så med arbejdspresset? Er det ikke noget ganske særligt? Ingen tvivl om at mange politikere arbejder meget, ligesom der ikke hersker nogen tvivl om, at en del politikere ikke tilnærmelsesvis udfører dagens dont. Forskellen fra et normalt job er simpel: I et normalt job bliver den dovne medarbejder fyret, men når det gælder politikere, må arbejdsgiveren, altså befolkningen, vælge, enten fyrer man alle, eller også slipper de dovne for at levere en indsats. I øvrigt er det ikke mit indtryk, at arbejdspresset nødvendigvis er specielt meget voldsommere end i mange andre jobs i den lønklasse.

Så er der den med pressen altså, at man skal være til rådighed og ens liv bliver gennemgået af journalister. Hold nu op, og lad os være ærlige: De, der søger et hverv som politikere, kan godt lide opmærksomheden, det er ikke en sur pligt at have offentlighedens ører, tværtimod er det et privilegium. De, der står, hvor de står, vil gerne have offentligheden med til brylluppet, og så må man desværre også leve med at de kommer til begravelsen. Tough luck.

Men så er der det med, at de skal stå til rådighed i døgndrift. Ja, det skal de, ligesom jeg skulle dengang jeg var butikschef, eller ligesom mange af mine kollegaer i advokatbranchen skal. At skulle stå til rådighed uden for normal arbejdstid er ikke et usædvanligt vilkår på dagens arbejdsmarked.

Forstå mig ret, jeg under vores politikere goder, også bedre end i dag. Men jeg har det svært med, at det skal være så ugennemsigtigt og med hykleriet om, at deres job skulle være noget helt exceptionelt. Derfor, drop nu alle de skjulte tillæg. Drop rejsekortet, drop eftervederlaget, drop pensionsordningerne og giv vores politikere en million per folketingsmedlem og to millioner per minister, giv dem samme pensionsordning som akademikere i staten og funktionærlovens opsigelsesvarsler uden modregning.

Det ville gøre systemet gennemskueligt, sikre at politikerne fik en bedre føling med de vilkår, som de fleste med kontorjobs arbejder under, og i øvrigt skabe et mere fair system.