Danske ytringsfrihedsfundamentalister burde lære af USA: Ord kan føre til drab

Med 17 højreekstreme masseskyderier fra 2012 indtil dagen for El Paso-terroren og deres 105 dræbte er USA i en tilstand, hvor racistisk dødsvold er mulig. I dette USA er det gennem et par studier påvist, at præsidentens ord er forbundet med hadforbrydelser.

»Når nu også drabsmanden i El Paso i sit manifest nærmest »ekkoer« Trumps sprog, forekommer en forbindelse mellem ord og handling vel tænkelig, også uden eksistensen af direkte voldsopfordringer?« skriver Knud Lindholm Lau. På fotoet mindes en lokal ofrene for masseskyderiet i El Paso.  PAUL RATJE/AFP

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Siden Muhammedtegningerne har mange politikere, meningsdannere og mediefolk gentaget, at der ikke er nogen forbindelse mellem ord og handling. Derudover skal alle kunne tåle hån, spot og latterliggørelse, og vi bør i øvrigt fastholde verdensmesterskabet i disciplinen »at kalde en spade for en spade«. Men ortodoksien er uholdbar, og efter masseskyderierne i Dayton og El Paso er der grund til at reformere den fremherskende selvforståelse.