Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Her er det, vi alle kan tage med ind i 2021

Ingen er i tvivl om de store og skelsættende begivenheder for året der gik. Globalt har især billederne fra Wuhan og Bergamo, præsidentvalget i USA og Black Live Matters sat sig på nethinden, mens det fra den hjemlige arena er statsministerens nedlukning af Danmark, Sofie Lindes #metoo-tale og minkskandalen, der kendetegner året der gik. Men hvad kan vi tage med i 2021?

»Hvis der er noget, som mange danskere – borgere som virksomheder – gjorde i året der gik, så var det at hjælpe andre, hvor man gjorde det bedst,« skriver Henriette Kinnunen. Tegning: Kate Copeland Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Torsdag er det årets sidste dag, og derfor er det en oplagt mulighed for at gøre status. Hvilke begivenheder fandt sted? Hvad kan vi lære af dem? Hvad skal vi tage med som fremtidige byggeklodser og hvad skal vi parkere som fortidige fejl? F.eks. er Sofie Lindes tale til årets Zulu Comedy Galla blevet kåret til årets danske tale, da den kickstartede en national #metoo-tsunami, som ramte de fleste brancher og satte spot på en kultur, der ikke hører nogen tid til. Slet ikke fremtiden.

Også USAs nye vicepræsident holdt efter det amerikanske præsidentvalg i november en tale, der vil gå over i historiebøgerne. For ikke nok med, at Kamala Harris lød mere præsidentiel end Joe Biden selv, så er hun også USAs første kvindelige vicepræsident og dermed en rollemodel for amerikanske kvinder på samme måde, som Barack Obama var det for USAs farvede befolkning efter valget i 2008. En ny æra er dermed begyndt.

Den altoverskyggende hovedperson i 2020 var dog en uindbudt gæst ved navn covid-19. Først blev vi præsenteret for den med en tegning i Jyllands-Posten, som udløste kritik fra den kinesiske ambassade, mens andre talte om ytringsfrihed. Siden så vi billeder fra Wuhan og Bergamo, der i marts førte til nedlukning af Danmark, og som på mange måder gjorde 2020 til et annus horribilis – et rædselsår – hvor vi end ikke i privatsfæren blev forskånet for den fremmede gæst.

På én gang skulle vi vænne os til, at vi ikke længere måtte se familie og venner på tidspunkter, steder og vilkår, vi selv bestemte, samtidig med at vi rykkede både skole, arbejde og zoommøder hjem til det fælles spisebord. Alt imens virksomheder lukkede ned, og ledighedstallene steg.

Samfundssind

Heldigvis har der undervejs været lyspunkter i mørket. Ved indgangen til 2021 er de første danskere blevet vaccineret, og over hele landet har sundhedspersonale udvist stor omstillingsevne og været i konstant beredskab. Innovative kræfter har kompenseret for fraværet af sociale aktiviteter med webinarer, virtuelle fredagsbarer og drive-in-koncerter, mens civilsamfundet i den grad har løftet og gjort en stor forskel for mange.

Derfor er det fuldt ud forståeligt, at »samfundssind« er kåret til årets ord i 2020. Ifølge Den Danske Ordbog betyder det, at man sætter hensyn til samfundet højere end snævre egeninteresser, og hvis der er noget, som mange danskere – borgere som virksomheder – gjorde i året der gik, så var det at hjælpe andre, hvor man gjorde det bedst. F.eks. omlagde impact-virksomheden Semei sin produktion fra juice til håndsprit, fordi myndighederne efterspurgte det. Og mens staten trådte til med hjælpepakker til erhvervslivet, for at undgå akutte fyringsrunder, har virksomheder som Bestseller, Matas, Normal, TDC, Jysk, Salling Group, Royal Unibrew, 3, A.P. Møller og TDC siden tilbagebetalt deres støtte, fordi tiden viste, at de kunne klare sig uden.

»Det er faktisk også sund borgerlig ansvarlighed at stå til ansvar for sig selv og sine, hvis bare man kan.«


Det er ikke kun at udvise samfundssind. Det er faktisk også sund borgerlig ansvarlighed at stå til ansvar for sig selv og sine, hvis bare man kan.

Af samme grund finder man nogle af coronakrisens største helte blandt de iværksættervirksomheder, som helt blev overset i hjælpepakkernes arkitektur. Med fokus på udvikling, tilpasning og tilgængelighed klarede de alligevel coronakrisens udfordringer med krum hals og uden at kny. Eller som Andrea Rudolf, stifter af hudplejeproduktet Rudolf Care og femdobbelt gazellevinder, svarede, da hun af Børsen blev bedt om at sætte ord på de tanker, der gik gennem hendes hoved, da Danmark lukkede ned:

»Der kom en fanden op i mig. Det her skal vi igennem, og jeg vil bevare alle arbejdspladser. Også uden at benytte mig af hjælpepakken. Fordi jeg jo synes, at hjælpepakken er et fantastisk tilbud, men jeg synes kun, at man skal benytte sig af hjælpepakken, hvis man ikke havde overlevet uden. Så derfor har vi valgt at bruge af vores egne penge og den opsparing, vi havde.«

Hvis der derfor er noget, som vi alle kan tage med ind i 2021, er det noget af den vindermentalitet og fandenivoldske ansvarsfølelse, som mange iværksættere har. Og naturligvis et ønske om Godt Nytår til alle.

Henriette Kinnunen er cand.jur. og virksomhedsrådgiver