Giv mig en nationaldag, hvor Dannebrog og fædrelandskærlighed fylder gaderne

Tiden er inde til at omfavne den rød-hvide farve, stolt kigge hinanden i øjnene og sige: Vi er et rigt folk med en rig kulturarv, et stærkt fællesskab og en stolt nation. Vi er danskere, og vi tør godt vise det.

»Vi kan jo godt! Bare tænk på alle de gange, hvor Dannebrog har prydet altaner, hvor både danske etniske og minoritetsetniske personer har klædt sig i rødt og hvidt, mødtes foran storskærme, råbt »Danmark« uden at skamme sig. I de øjeblikke er nationalfølelsen overvældende og smuk.« Henning Bagger

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Den 5. juni fejrer vi danskere grundlovsdag. En dag med taler, arrangementer eller en fridag i selskab med os selv, vores familie eller vores venner. Men selvom 5. juni er vigtig, er dagen også en mindre skuffelse for mig. Jeg sidder altid tilbage med en flad, tom følelse af, at vi i Danmark tager vores identitet og nation for givet.