Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Frihedsrettigheder spiller ikke nogen væsentlig rolle i regeringens overvågningspakke - det bør de

Regeringens bebudede overvågningspakke til kriminalitetsbekæmpelse omtales begejstret som et »paradigmeskift« i og af branchen. Hvad betyder det, og er det noget at glæde sig over?

»Hvis der reelt er tale om et paradigmeskift, har statsministeren aldeles ret i udtalelsen: 'Det er vores samfundsmodel, der er på spil.' Det er blot hende selv og regeringen – givet paradigmeskiftet der er den største trussel, og som aktivt bidrager til, at Danmark og Kina nærmer sig hinanden,« skriver Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Begrebet »paradigme« og hertil hørende »paradigmeskift« bliver flittigt brugt politisk nu til dags. Dansk Folkeparti brugte »paradigmeskiftet« om den tidligere regerings stramninger i udlændingepolitikken, som DF havde haft indflydelse på, og i disse dage bruges det om statsminister Mette Frederiksens forslag om »markant mere overvågning«.

Nu hvor dette er videnskabsklummen i Berlingske, er det værd at ihukomme sig ophavet til »paradigme« og »paradigmeskift«. Det er begreber fra videnskabsteorien og er præget af den amerikanske fysikhistoriker og videnskabsteoretiker Thomas S. Kuhn i hans banebrydende bog »The Structure of Scientific Revolutions« fra 1962.

Vincent F. Hendricks Fold sammen
Læs mere

Her betoner Kuhn, at videnskaben udvikler sig inden for bestemte rammer – paradigmer – i den forstand, at bestemte grundlæggende antagelser af metafysisk, erkendelsesteoretisk og metodologisk art sammen med stærke gruppeforpligtelser blandt forskere og en bestemt praksis definerer et videnskabeligt område.

Som eksempler nævner Kuhn den newtonske fysik som ét paradigme, mens Einsteins relativitetsteori er et andet og ganske anderledes paradigme. Et paradigme er inkommensurabelt – usammenligneligt – med et andet, eftersom de hviler på meget forskellige grundantagelser og har forskellige succeskriterier.

Hvad befolkningen fortjener

Det, der tæller som gode forskningsresultater og fremskridt i ét paradigme, gør det ikke i et andet. Når det videnskabelige miljø, mere eller mindre rationelt, overgår fra et paradigme til et andet, kalder Kuhn selve overgangen for et paradigmeskift.

Begrebet »paradigmeskift« i forbindelse med overvågning og retssikkerhed bliver netop nu brugt af Sikkerhedsbranchens direktør, Kasper Skov-Mikkelsen, der i Jyllands-Posten glæder sig over meldingen fra statsministeren: »Det lyder i mine ører som lidt af et paradigmeskift. Nu har man i mange år haft en diskussion om, hvad der er vigtigst: Beskyttelsen af privatlivet eller bekæmpelse af kriminalitet. Det lyder for mig, som om at Mette Frederiksen tydeligt går ud og siger, at det er kriminalitetsbekæmpelsen, der er vigtigst.«

Mads Vestergaard Fold sammen
Læs mere

Ved dette politiske paradigmeskift som ved paradigmeskift i videnskaben ændres selve målestokken for succes. I dette tilfælde fra at blive målt på retssikkerhed som et afgørende kriterium til effektivitet af kriminalitetsbekæmpelsen som antageligvis langt den vigtigste målestok i overvågningstiltaget.

På Mette Frederiksens udtalelser til Berlingske kan det lyde som om, at Skov-Mikkelsen har ret: »Jeg håber så, at Folketinget vil lave en vurdering af hele situationen og ikke kun forholde sig til det her med udgangspunkt i spørgsmål om frihedsrettigheder og retten til privatliv. For jeg mener, vores befolkning har fortjent, at vi forholder os til den nye form for kriminalitet«.

Mod kinesiske tilstande

Problemet er, at hvis vi ikke vurderer tiltag til overvågning med retssikkerhed og frihedsrettigheder som afgørende målestok, kan vi skridt for skridt bevæge os i retning af kinesiske tilstande. Dér er udbygningen af overvågningsnetværket også begrundet i at skabe sikkerhed, tryghed og tillid, og frihedsrettigheder spiller ikke nogen væsentlig rolle.

»Havde Mette Frederiksen frem for 'retten til privatliv' sagt 'ytringsfrihed' i citatet ovenfor, ville det utvetydigt vise, hvor radikalt det at nedgradere frihedsrettighederne til en sekundær bekymring ville være. «


Som Mads Vestergaard har påpeget i sin nylige bog »Digital totalitarisme«, er netop respekt for borgernes frihedsrettigheder det, som grundlæggende adskiller vores samfundsmodel fra den ufrie kinesiske. Det er muligt, at dele af offentligheden vil være med på den indledningsvis: »Jeg vil hellere have mine ting, end jeg vil have min retssikkerhed«, som det hedder sig i et voxpop-interview hos DR. Men prisen kan blive høj.

Havde Mette Frederiksen frem for »retten til privatliv« sagt »ytringsfrihed« i citatet ovenfor, ville det utvetydigt vise, hvor radikalt det at nedgradere frihedsrettighederne til en sekundær bekymring ville være.

Hvis der reelt er tale om et paradigmeskift, har statsministeren aldeles ret i udtalelsen: »Det er vores samfundsmodel, der er på spil.« Det er blot hende selv og regeringen – givet paradigmeskiftet der er den største trussel, og som aktivt bidrager til, at Danmark og Kina nærmer sig hinanden.

I videnskaben er paradigmeskift ofte revolutionære, påpeger Kuhn. Hvis der vitterligt er et paradigmeskift på spil inden for kriminalitetsbekæmpelse, vil den revolution ikke være et samfundsmæssigt fremskridt, men det modsatte.

Vincent F. Hendricks er professor og leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet. Mads Vestergaard er ph.d.-stipendiat ved Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet.