I et åbent samfund må tillid bygge på gensidighed

Frie samfund bygger på, at man ikke skal udsættes for den grundlæggende mistænkeliggørelse, som generel overvågning er et udtryk for

»Der er en høj grad af sandsynlighed for, at regeringen sælger falsk tryghed, hvis man indfører øget videoovervågning for at imødegå og forhindre bombesprængninger, skyderier og anden voldelig kriminalitet, som begås af hærdede kriminelle fra bandemiljøet m.v.,« skriver Jacob Mchangama. Her overvågningskameraer ved Gl. Strand metrostation. Ida Marie Odgaard

Regeringen har netop præsenteret sin såkaldte sikkerhedspakke, der bl.a. indeholder »massivt« øget adgang til videoovervågning. I et interview her i avisen begrundede statsminister Mette Frederiksen det nye tiltag »Vi går ret langt nu med en massiv udvidelse af overvågning, fordi det har vist sig at være et meget effektivt redskab.« Statsministeren lagde også vægt på ikke at »undervurdere, hvordan utryghed sætter sig i os som mennesker og simpelthen i vores folkekultur. Det er vores samfundsmodel, der er på spil«.

Lad os tage disse udsagn hver for sig. Er videoovervågning et effektivt middel mod vold og drab? Svaret er enkelt - ikke hvis man regner med en præventiv effekt. I 2012 droppede Københavns Politi en planlagt udvidelse af videoovervågning eftersom »Det er ekstremt omkostningstungt både at få data ind og opbevare dem, og så må vi koldt og kynisk se på udbyttet. Det har ikke nogen præventiv virkning« som politiinspektør Svend Foldager udtrykte det.