Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Enhedslisten blev efter Murens fald dannet som den pragmatiske samling af fire små partier fra den alleryderste venstrefløj: Det Sovjet-loyale Danmarks Kommunistiske Parti, det erklæret kommunistiske, men mere 1968-flippede Venstresocialisterne, det trotskistiske Socialistisk Arbejderparti og det maoistiske Kommunistisk Arbejderparti. Ræsonnementet var, at deres mangeårige indbyrdes konkurrence forhindrede dem i at blive repræsenteret i Folketinget, idet de til sidst alle havnede under spærregrænsen.