Fremfor at tvangsflytte folk eller sprænge højhuse i luften, skulle vi måske prøve med en smule rådgivning

Boligpolitikken er tilbage, men den er forbandet tung. Nyt studie fra Seattle giver håb om en smutvej til socialmobilitet via rådgivning til lavindkomstfamilier, der vil flytte.

»Nu er boligministeren genopstået for fuld musik. Allerede på regeringens første dag var meldingen, at 'vi skal have almene boliger ude på Strandvejen',« skriver Asmus Leth Olesen om boligminister Kaare Dybvad (S). Linda Kastrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Boligpolitikken er kommet tilbage i samfundsdebatten. Vi har sågar fået en boligminister, socialdemokraten Kaare Dybvad Bek, der ene og alene kan koncentrere sig om boligpolitikken – og som faktisk virker oprigtigt interesseret i den. Anders Fogh Rasmussen-regeringen lukkede og slukkede ellers for boligministerposten. Området forsvandt naturligvis ikke af den grund, men det blev pakket godt væk i andre ressortområder.