Forsvarsforbeholdet er gambling med dansk sikkerhed

Når vi 1. juni går til stemmeurnerne for at beslutte, om Danmark skal være en del af EUs forsvarssamarbejde, så handler det ikke udelukkende om indflydelse og deltagelse. Valget af Donald Trump og Vladimir Putins ageren understreger blot, at den globale sikkerhedspolitik er uforudsigelig, og at EU også skal kunne stå på egne ben i fremtiden. Hvis vi ikke ønsker at gamble med Danmarks sikkerhed, skal vi droppe tilskuerpladsen og komme ind i kampen ved at afskaffe forsvarsforbeholdet.

»Fordi de fleste EU-lande også er NATO-medlemmer, er der en fælles interesse i at supplere frem for at duplikere ressourcer mellem de to organisationer,« skriver Stine Bosse. På billedet: Mette Frederiksen besøger danske soldater i Estland. Mads Claus Rasmussen

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Da Danmark fik sit forsvarsforbehold i 1993, efter det danske 'nej' til Maastricht-traktaten, var der på EU-plan ingen fælles forsvarspolitik, men det danske forsvarsforbehold er gennem de seneste år blevet en større og større barriere i takt med, at samarbejdet på forsvarsområdet blandt de øvrige EU-lande er blevet intensiveret.