Jeg må, som ikke alene andelshaver men også formand for en valuarvurderet andelsboligforening, være en af de »Grådige andelsejere [som] leger kapitalister«, der henvises til i Birgitte Erhardtsens (BE) kommentar i Berlingske 8. april I disse krænkelsesparate tider føler jeg mig nok mere krænket og mobbet end egentlig ramt af kommentaren.
Ifølge BE er den oprindelige andelstanke, at »Køber og sælger er begge idealister og enige om at ignorere stigninger i boligens værdi«. Hvor hun har fået den opfattelse fra, står hen i det uvisse. Jeg er i mine mere end 30 år som andelshaver/i andelsboligbevægelsen ikke stødt på nogen, der har opfattet idealisme som et krav for at blive/være andelshaver.
Del:
