Forskning: Digitalisering øger risiko for svindel

Vores studie viser, at de mere ærlige studerende ønsker at arbejde i den offentlige sektor, og i et søsterstudie viser vi tilmed, at studerende med ønske om offentlig ansættelse i Danmark er langt mere ærlige end tilsvarende studerende i højkorrupte lande som Indonesien og Egypten.

»Svindel og misbrug skal naturligvis straffes. Men når der er en skandale, er der ofte hurtigt et ønske om at finde en ansvarlig. For det er så meget nemmere, hvis vi har én, vi kan pege fingre ad og så i øvrigt skynde os videre.« PHILL MAGAKOE/AFP

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Uærlighedstemaet ruller lystigt videre i 2019. Senest med afsløringen af potentiel hvidvask via Nordea, som Berlingske har foldet ud i denne uge. Personligt er jeg nok blandt de få, der i det mindste finder en smule akademisk tilfredshed ved denne afsløring, siden jeg i en forskningsartikel sammen med andre kollegaer fra Københavns Universitet konkluderer, at de uærlige studerende søger mod finansverdenen. Endelig giver verden lidt mening.