Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en ny politireform. Men reformen handler ikke blot om flere betjente og stationer. Regeringen, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er også blevet enige om, at politiet skal patruljere kommentarfelterne på sociale medier. I aftaleteksten står der bl.a., at der skal »etableres en digital patruljeenhed i politiet, som bl.a. kan patruljere synligt i åbne grupper på sociale medier på internettet for at forebygge kriminalitet, f.eks. digitale krænkelser, eller som led i en tryghedsskabende indsats. Her vil en digital betjent også kunne fungere som en modererende og retningsgivende faktor, der kan forebygge krænkelser og hadefulde ytringer mod bestemte grupper og gribe ind, hvis der foregår lovovertrædelser.«




