Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fjolserne der chikanerer vores folkevalgte skal frem i lyset

Vi kan ikke eliminere enhver tosse med internetadgang fra den offentlige debat, men det er afgørende for et demokratisk samfund, at vi får fjolserne stillet til ansvar.

»Alene i den seneste tid har Zenia Stampe politianmeldt en trussel rettet mod sit barn, Mattias Tesfaye er blev spyttet direkte i hovedet, og der var indsat tungt bevæbnet politi foran Inger Støjberg og Søren Papes boliger.« Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Det politiske Danmark er på vej mod kogepunktet, og den kommende valgkamp er formentlig kun få uger væk. Det er nu, vi skal huske hinanden på, at grænsen mellem debat og chikane kan være hårfin.

Særligt vores folkevalgte lever i en meget mere udsat offentlig position end tidligere: Tre ud af fire folketingspolitikere har således oplevet at blive truet og chikaneret, og flere profiler fra begge blokke beskriver, hvordan særligt digitale dødstrusler og tilsvininger er taget hastigt til.

André Rogaczewski Fold sammen
Læs mere

Alene i den seneste tid har Zenia Stampe politianmeldt en trussel rettet mod sit barn, Mattias Tesfaye er blev spyttet direkte i hovedet, og der var indsat tungt bevæbnet politi foran Inger Støjberg og Søren Papes boliger. Dertil kommer den markant øgede generelle sikkerhed omkring Christiansborg og det sørgelige faktum, at selv et menigt folketingsmedlem som Naser Khader er nødt til at leve sit liv omringet af PET-vagter.

Når man blander sig i den offentlige debat, nytter det ikke noget at være sart. Et citat ud af sammenhæng kan sprede sig som en steppebrand på få sekunder, og heftig kritik og satire trives i fuldt flor på de sociale medier. Det er det moderne demokratis spilleregler, og det er overordnet positivt. De sociale medier åbner for en bredere, mere levende og konstant udviklende debat end den, det gode gamle forsamlingshus kan tilbyde.

Men vi har et problem, når debat bliver til chikane. Til TV 2 sagde halvdelen af Socialdemokratiets og Venstres kredsformænd sidste år, at de havde svært ved at finde kvalificerede kandidater til næste valg, og en af hovedårsagerne var frygten for chikane og trusler. Måske det også er en af årsagerne til, at mange erhvervsfolk afholder sig fra at stemple ind i samfundsdebatten? Den, der lever stille, synes at leve godt.

Den tendens er vi nødt til at tage alvorligt, hvis kommende generationer også skal nyde godt af et sprudlende repræsentativt folkestyre. Jeg er ikke så blåøjet, at jeg tror, vi nogensinde kommer hver en tosse med internetadgang til livs. Men vi kommer ikke udenom, at vi alle har et fælles ansvar for at stå vagt om det stærke og frie demokratiske samfund, som vi nemt kan tage for givet. Et samfund, hvor langt det meste overordnet fungerer, og hvor korruption er tæt på ikke-eksisterende, når vi sammenligner os med udlandet.

Det fælles ansvar handler om at være forbilleder for vores børn – og huske at danne dem digitalt, også selvom det for os forældre kan være svært at være på teknologisk omgangshøjde med vores unger. Det handler om at turde sige fra, når vi oplever chikane af høj som lav – og få fjolserne for en domstol og frem i lyset. Det handler om, at medierne og vi, der bidrager til debatspalterne, tænker i konstruktive løsninger, når vi stikker snuden frem. Og det handler naturligvis også om, at vores folkevalgte selv går forrest.

»Hate speech« er mere had end tale. Og ord er magt, der har det med at skabe den virkelighed, de skitserer. Lad os få en heftig valgkamp med fart under debatkedlerne, uden at vi giver køb på noget af det mest essentielt danske: Respekten for vores medmennesker.