Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fejl på fejl i TV 2-sag er dybt skadelige for den kritiske presse

Toppen af TV 2 viser vejen til, hvordan journalister kan grave den frie presses grav med skandalen om en totalt forfejlet historie om det grønlandske valg.

Múte B. Egede under den grønlandske valgkamp. TV 2 bragte kort før valget en nu tilbagetrukket historie om, at den grønlandske politiker havde været inhabil i to sager om økonomisk støtte til grønlandsk landbrug. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix / AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis TV 2 gerne ville undergrave pressens troværdighed og anspore grønlændere til at hade Danmark, kunne det ikke være gjort bedre.

Med én sølle historie er det lykkedes tv-stationen at bekræfte nogle af de værste fordomme om inkompetente medier, der lader sig bruge af mørke kræfter for at påvirke demokratiske valg.

Fire dage før valget i Grønland i april bragte TV 2 en opsigtsvækkende artikel om, at Múte B. Egede, som var kandidat til at blive den nye leder af det grønlandske landsstyre, havde deltaget i to regeringsmøder om landbrugsstøtte, »hvor han burde have erklæret sig inhabil« på grund af erhvervsinteresser på området.

Så klart lød konklusionen fra TV 2, men der var flere problemer med artiklen. Den var skrevet uden spor af kilder. Den indeholdt ingen svar fra den angrebne part – og værst af alt: Den indeholdt forkerte oplysninger.

Da Múte B. Egede læste historien, kunne han oplyse TV 2, at han slet ikke havde været med til at tage den ene beslutning om økonomisk støtte, som blev kritiseret. Og at den anden beslutning blev taget på et tidspunkt, hvor han havde solgt sine aktiviteter i det firma, han havde haft.

TV 2 nægtede i første omgang at trække historien tilbage, der blev fastholdt med samme overskrift som før: »Bejleren til at blive Grønlands nye leder undlod at erklære sig inhabil i to sager«. Først over to døgn senere blev artiklens forkerte påstande fjernet og overskriften ændret til: »Grønlandsk politiker afviser anklager«. Efter det grønlandske valg blev artiklen tilføjet en beklagelse fra TV 2s side.

På det tidspunkt var det klart, at Múte B. Egedes parti var blevet Grønlands største, og han sidder også i dag som landsstyreformand, men Ekstra Bladet har de seneste uger bragt en række foruroligende afsløringer om, hvordan TV 2 håndterede »valgbomben«.

Det er kommet frem, at de skrivende på historien ikke ville tage ansvar for dens indhold, da de blev udfordret af Múte B. Egede. Den ene journalist svarede på sms, at vedkommende kun havde været med »på skrivedelen«, og derfor ikke havde »noget som helst ansvar«. Den grønlandske politiker blev i stedet henvist til at tale med Ulla Østergaard, redaktionschef på TV 2 News.

Ekstra Bladet har også fremlagt en intern mail, hvor Jacob Kwon, nyhedschef på TV 2 Nyhederne, affærdigede hele skandalen om TV 2s artikel som »meget branchespecifik« og »en smal historie«.

Så er der fuld plade på dumhederne.

Det er naturligvis ikke en »smal historie«, at TV 2 kunne finde på at offentliggøre en potentielt skadelig, men forkert historie om en grønlandsk politiker lige op til et valg. Det har i Grønland udløst krav om undersøgelser af, hvem der stod bag.

Den sidste tv-debat mellem Marine Le Pen og Emmanuel Macron før anden runde af det franske præsidentvalg i 2017. To dage før valget blevet ni gigabytes med dokumenter om Macrons kampagne lækket og delt på sociale medier under hashtagget #MacronLeaks. Der var både ægte og manipulerede dokumenter i bunken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix / AFP.

Formanden for Atassut, Aqqalu Jerimiassen, har i Berlingske peget på, at det grønlandske valg i høj grad handlede om et omstridt mineprojekt i Kvanefjeld i Sydgrønland. Múte B. Egede har ført kampagne på at forhindre udvindingen af mineraler i Kvanefjeld, og projektet er nu også blevet stoppet. Bag projektet står et mineselskab, Greenland Minerals, som er delvist kinesisk ejet, og der er derfor geostrategiske interesser i spil.

Det er heller ikke en »smal historie«, at TV 2 falske valghistorie bekræfter en postkolonial fortælling om Danmark, som mange løsrivelsesivrige grønlændere gerne dyrker. Sagen kan kaste grus i rigsfællesskabets skrøbelige maskineri.

Mest af alt udviser TV 2 på alle niveauer en manglende forståelse for den frie presses ansvar. Den forståelse kan i forvejen ligget på et lille sted.

Populister og autoritære ledere fremstiller gerne deres lands medier som undergravende, og selv politikere, der ser sig selv som sande demokrater, løber ofte med på bølger af forskrækkelse, når medier offentliggør omstridte historier.

Efter afsløringerne af påvirkningsforsøg af det amerikanske valg i 2016 og det franske præsidentvalg i 2017 foreslog Det Radikale Venstre, at medier skulle afholde sig fra at omtale kompromitterende oplysninger, hvis de kom fra »lyssky kilder« tæt på et valg. Og det skulle gælde, selv hvis historierne var sande.

Tilbage i 2011 var der voldsom kritik af, at B.T. kort før et folketingsvalg bragte en historie om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold. Herefter fulgte en kæmpe debat, hvor mange mente, at B.T. burde afsløre avisens kilde, fordi kildebeskyttelsen ikke skulle misbruges af »kilder på et højt plan« til at »skade en politisk modstander«, som Ekstra Bladets daværende chefredaktør, Poul Madsen, udtrykte det.

»Hun betalte for lidt i skat«. Sådan stod der på B.T.s forside 8. september 2011, da avisen afslørede indholdet af en skatteafgørelse om den socialdemokratiske partileder, Helle Thorning-Schmidt, og hendes mand, Steven Kinnock. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Et retsopgør fulgte med Skattesagskommissionen, som heldigvis konkluderede, at B.T.'s historie var af klar offentlig interesse, og at B.T.’s journalister ikke kunne tvinges til at afsløre deres kilde. Det var en sejr for kildebeskyttelsen og for den kritiske presses rolle i et demokrati, men det holdt hårdt i en sag, hvor der ikke var tvivl om substansen. De skattepapirer, som B.T. afslørede, var ægte.

Vi skal forklare det igen og igen. Kildebeskyttelse kan ikke gradbøjes, når først et medie har givet løfte om den. Kildebeskyttelsen gælder også for magtfulde mennesker, og den gælder såmænd også, hvis en kilde skulle videregive forkerte oplysninger.

Det er mediet, som har det fulde ansvar for, hvad det publicerer, og det ansvar skal forvaltes med høje etiske standarder. Ellers vil medierne selv underminere en i forvejen skrøbelig opbakning til den kritiske presse.

Derfor står TV 2 tilbage med et forklaringsproblem. Ulla Østergaard meddelte torsdag, at hun ønsker at forlade TV 2, fordi hun ikke har været god nok til at passe på stationens medarbejdere i sagen, men resten af TV 2s journalistiske ledelse må forklare, hvordan stationen i den grad kunne svigte.

Rettelse 18. juni kl. 13:10: Det er i forhold til første version af denne kommentar blevet præciseret, hvornår TV 2 ændrede overskrift og indhold på den omstridte historie.