Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Farvel 2020, du var knageme mærkelig

»Det bliver mit første ønske for 2021: Må hele kobbelet af tophueøretæveindbydende, hipstergeneriske, kunstnerforældreudsprøjtede, kulturarvshadende, vammelprivilegerede, behattede producenter af postmoderne kaudervælsk og grimhed, ryge samme vej. Eller i havnen,« skriver Eva Selsing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Nu lukker vi snart for et mærkeligt år. Der skete så meget, samtidig med at det meste stod stille. Her er lidt surt og lidt sødt fra mig til jer.

Fællesskabet – også med de glemte mennesker, de ældre og syge – vendte tilbage. Det var da noget nyt, oven på årtiers navlepil. Er samfundssindet kommet for at blive? Det må vi håbe, men der er selvfølgelig stadig »elsk dig selv«-yogakurser, meditation, veganisme og andre gyselige identitetsprojekter, der foregiver interesse i noget højere, men er det modsatte. Selvom samfundssind er blevet et irriterende ord, er indholdet tiltrængt. Skal vi krydse fingre for, at det varer ved, og at de ældre også i 2021 får status som bevaringsværdige? Selvom det er utrolig synd for de unge, og at ingen tidligere generationer har haft det så hårdt.

Og så fik medierne og venstrefløjen deres amerikanske præsident. Samtlige flader i ind- og udland har siden 2016 været plastret til med diffamerende overskrifter om den forhadte orange mand, og i november fik journalisterne så deres julegave: en sejr over alle de dumme, almindelige amerikanere og deres klamme WASP-kultur, repræsenteret ved Trump. Det vil sige, at vi i 2021 kan se frem til en endeløs strøm af hyldestartikler om Biden og hans utvivlsomt historisk mangfoldige hold. Jojo, tilsat en proforma-kritisk overskrift fra tid til anden, men varmen, glæden, lettelsen over, at en af de rigtige atter er i det ovale værelse, vil ikke være til at tage fejl af.

»Det er lidt det samme, islam gør for mænd: du skal bare være med i klubben, så er der et stort bestemme-rum kun til dig.«


2020 var også Venstre-som-nyhedsstof-år. Der var Lars Løkkes talrige bitre udfald mod det parti, der ikke orkede hans uæstetiske formandskab, inden han skred fornærmet til søs op til juletravlheden for en gigantisk sum penge. Der var den overraskende overraskelse (!) over Ellemann juniors slaskede ledelse (sølvske + dovenskab + lyserøde autmatholdninger = den rene elendighed). Der var Støjberg-sagen. Og, relateret, Søren Pind i vendettaens blå vogn, skrigende efter opmærksomhed fra avissiderne. Kristian Jensen for sin del har vist fundet ro i sit nye parforhold; man savner ellers næsten hans Herning midtby-holdninger til ting.

#Metoo gik igen, som en skæppeskøn, hævnende poltergejst-inde med lår i skoene og pussyhatten kækt på sned, og fældede mænd for gamle sager. Denne folkedomstol med tilbagevirkende kraft rummer et enormt magtpotentiale for hende (eller ham), der melder sig under feminismens faner. Det er lidt det samme, islam gør for mænd: du skal bare være med i klubben, så er der et stort bestemme-rum kun til dig.

Og nu vi er ved islam, så fortsatte fredens religion med at berige os i 2020. Der var terrorangreb i blandt andet Paris, Wien, Nice og Dresden, så man må håbe, at dem, der holder af at importere død og ødelæggelse til den europæiske pøbel, er blevet nogenlunde mætte. For en stund. Også hverdagsterroren, volden og den utryghedsskabende adfærd har blomstret, mens medierne fokuserede på corona og hadet til Støjberg. I Sverige blev den timelange tortur og voldtægt af to svenske drenge på en kirkegård den foreløbige kulmination på det barbari, etablissementet og medierne kræver, at befolkningen lægger krop til. Men lad os se; for de blodtørstigste humanister kan 2021 godt blive endnu mere givende.

Og så til noget mere glædeligt – for underklassens trængsler er så kedelige og uskønne, ikke sandt? – nemlig at Kunstakademiets astronomisk inkompetente rektor/busteødelæggelsesfacilitator fik en fyreseddel.

Det bliver mit første ønske for 2021: Må hele kobbelet af tophueøretæveindbydende, hipstergeneriske, kunstnerforældreudsprøjtede, kulturarvshadende, vammelprivilegerede, behattede producenter af postmoderne kaudervælsk og grimhed ryge samme vej. Eller i havnen. Adieu og godt nytår!

Eva Selsing er filosof