Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Et velfortjent farvel til satspuljen

Satspuljen blev skabt for at sætte skub i tingene og være nytænkende. Men i dag er tankegangen bag dem forældet, og det er tid til at tænke nyt.

»Det er på tide at tage ansvar for indsatsen over for de socialt svageste og bruge midlerne fornuftigt,« skriver Ali Aminali. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Ørsted

Det er glædeligt, at satspuljemidlerne med den nye finanslov er blevet afskaffet, for midlerne er en rodebutik, og tankegangen bag dem er forældet.

Satspuljen startede som en god idé og en effektiv måde at give organisationer og civilsamfundet muligheden for at nytænke den sociale indsats eller skabe noget nyt, der kan gavne de mest sårbare. Det har resulteret i en del projekter, som har bidraget med nytænkning og alternative tilgange inden for det sociale område.

Ali Aminali Fold sammen
Læs mere
Foto: Ali Aminali.

Men nu er det tid til at sadle om. I et par år har forskellige organisationer råbt højt og fået store summer til at udvikle den sociale indsats. De har nytænkt og søsat en masse gode initiativer, men kigger man en smule grundigere på det, finder man eksempler på, hvordan satspuljemidler bliver brugt til at holde indsatser i gang, som faktuelt ikke kan bevise, hvad de kan, eller indsatser, der er så vigtige, at kommuner for længst burde have gjort dem permanente. Især det sidste er hovedrystende. For i stedet for at gøre disse projekter permanente, lader man dem kæmpe en kamp for at få deres bid af satspuljekagen, så de kan leve videre.

»Men Ali, hvad skal der nu ske med det værested for hjemløse, som kun fungerer pga. satspuljemidler?« spurgte en god bekendt mig forleden, da hun så, at jeg støttede afskaffelsen af satspuljen. Mit svar er enkelt. Hvis værestedet er velfungerende og livsnødvendigt, bør kommunen kraftigt overveje at tage ansvar og gøre tilbuddet permanent.

Satspuljen blev skabt for at sætte skub i tingene og være nytænkende. Nu har man været nytænkende i en del år efterhånden. Det er på tide at implementere de gode tilbud, der er opstået – enten ved at sætte dem på finansloven eller bede lokalpolitikerne tage ansvar og finde pengene i deres budgetter. For det er forkert at gamble med den sociale indsats over for de svageste i samfundet ved hele tiden at kræve, at eksisterende projekter, der har vist deres værd, skal søge om »overlevelsesmidler« via satspuljen.

»Det er på tide at tage ansvar for indsatsen over for de socialt svageste og bruge midlerne fornuftigt. «


Det er på tide at tage ansvar for indsatsen over for de socialt svageste og bruge midlerne fornuftigt. Regeringen har med socialminister Mai Mercado ved bordenden vist vejen ved at afsætte én mia. kr. til en massiv investering i børns udvikling, kendt som 1.000 dages-programmet. Det er meget lang tid siden, at sådan en struktureret og gennemført indsats på socialområdet har været iværksat. Lad os få mere af den slags. Og nu hvor vi er i gang, så lad os arbejde for i fremtiden at få sat psykiatrien på finansloven i en større skala end hidtil.

Det er mere forebyggende end at sørge for, at der faktisk er penge til permanent at hjælpe de mennesker, der har behov for det. Give dem den rette hjælp, så de ikke ender i hjemløshed, svært misbrug, eller bliver fortabt i deres psykiske sårbarhed.