Erhvervslivet er wokebevægelsens nyttige idiot

I 2010 gik erhvervslivet i seng med woke-bevægelsen. De gav bevægelsen legitimitet og fik til gengæld fred fra den sønderlemmende kritik, som fulgte i kølvandet på finanskrisen. Men erhvervslivet begik en fejl. Wokeismen undergraver demokratiets principper og ytringsfrihed og åben debat. Og det kan vi ikke acceptere i et liberalt demokrati.

I bestræbelsen på, at komme tilbage i varmen, gik erhvervslivet i seng med woke-bevægelsen efter finanskrisen, skriver Mia Amalie Holstein. Det ser vi nu resultatet af. Søren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forleden blæste det vingeskudte Dansk Folkeparti til kamp for almindeligheden. »Det er okay at være almindelig,« understregede Morten Messerschmidt. Målet var utvivlsomt at fjerne fokus fra partiets interne problemer, men udadtil lød forklaringen, at der var behov for et opgør mod woke-ideologien og dens »krænkelseshysteri«.