Er Saudi-Arabien nu på Putins side i krigen mod Ukraine?

Saudi-Arabiens nye kurs er en fordel for Putin – og gør USA rasende: Her er tre forklaringer på kursskiftet og en vurdering af konsekvenserne.

»Ledende amerikanske medier mener, at eneherskeren kronprins Mohammed bin Salman de facto støtter nu Putins krig,« skriver Hanna Ziadeh. Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Saudi-Arabien har sammen med Rusland besluttet at reducere produktionen af olie med to millioner tønder om dagen. Saudi Arabiens beslutning kom på det mest ubelejlige tidspunkt for de vestlige økonomier, der lider under mangel af energiressourcer i kølevandet på den russiske krig mod Ukraine. Reduktionen medfører en stigning i energipriserne på et tidspunkt, hvor de vestlige lande leder efter alternative leverandører for russisk gas og olie.