Vi dømmer Pape, Ellemann og Frederiksen, men hvad er troværdighed egentlig?

Ingen mennesker er perfekte og dydige hele tiden. Men de retoriske dyder giver os et sprog for de mekanismer, som styrer vores sympati – og i sidste ende vores blyant i stemmeboksen, når vi er med til at vælge en leder af kongeriget.

»I antikken talte man om tre dyder, som en afsender gennem både ord og handlinger måtte besidde for at blive tildelt troværdighed,« skriver Jesper Troels Jensen. Søren Bidstrup/Mathias Svold

Vi står i en valgkamp med tre statsministerkandidater, der hver især har haft deres hyr med troværdighed. Frederiksen bliver set som magtfuldkommen, Pape Poulsen som løgnagtig og Ellemann-Jensen som hoven og utilnærmelig.

Men hvordan afgør man lige, hvem der er troværdig? Kan man måle det? Man kan i hvert fald aflæse det på meningsmålingerne, for ordet 'troværdighed' går igen i kritikken af hver af de tre statsministerkandidater.