Er Ellemann din, min og vores mand?

At holde fast i den liberale internationalisme betyder ikke blot, at Venstre får en størrelse som en smølf, men Jakob Ellemann-Jensen står tilbage som en, der reagerer på andres energi og politik snarere end at skabe den selv. Dermed bliver han et appendiks til Mettes totalstatsmobilisering, Ingers martyrium og minkmilliarderstatningen.

»Ellemann er aldrig kommet ind i kampen mod corona. Han har grundlæggende ikke magtet den dialektiske pendlen mellem det sundhedspolitiske og sundhedsfaglige,« skriver Timme Bisgaard Munk. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Er Jakob Ellemann-Jensen din, min og vores mand? Næppe, lige nu. Venstre er snart på størrelse med en smølf. I den seneste katastrofale måling er partiet halveret fra 41 til 20 mandater. Det vil sige helt nede på sølle 12,5 procent, kun 0,4 procent større end de Konservative, mens Nye Borgerlige stormer frem.