Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

En talk er bare en globalsnobbet dyr samtale

Skal det moderne dansk lyde som en dårlig ide fra Aarhus? Ikke hvis vi skal fastholde en anelse omsorg for modersmålet.

En talk under Heartland Festival ved Egeskov Slot. Fold sammen
Læs mere
Foto: Heartland Festival

En talk. Dette rædsomme udtryk har sammen med en lang række andre overflødige engelske ord vundet indpas i det danske sprog. I dag skydes »Talk Town« 2019 i gang. Samtalebyen, som festivalen kunne have heddet på dansk, byder på en lang række talks, der overvejende handler om køn, ligestilling og feminisme, som f.eks »Kom med ned i kussen« og »A Seat at the Table«. Alligevel promoveres de på moderne globaliseret dansk: »Event detail:  En live »A Seat at the Table« podcastsamtale med et panel, som vi er helt ekstatiske over har sagt ja til at være med i. Signup: Attend eventen på Facebook, og så er det først til mølle på selve dagen.«

Naturligvis skal en moderne globalt konkurrerende lille storby som København byde på internationalt kulturliv, der både henvender sig og udspiller sig på engelsk. Men ingen engelsktalende mennesker har jo en jordisk chance for at forstå det nutidens The Julekalenderengelsk. Hvad er meningen? Er det kun en gammel sur mand, som jeg, der var sur allerede i 1980erne, som undrer sig over denne uskønne forvitring af det danske sprog?

Torben Steno synes, der er for meget engelsk i det danske sprog: »Men ingen engelsktalende mennesker har jo en jordisk chance for at forstå det nutidens The Julekalenderengelsk. Hvad er meningen? Er det kun en gammel sur mand, som mig, der var sur allerede i 1980erne, der undrer sig over denne uskønne forvitring af det danske sprog?« Arkivfoto: Poul Petersen / Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

En del af årsagen skal formentlig findes i det uomtvistelige faktum, at de mennesker, der ikke kan formulere sig uden de engelske gloser, tilhører de første generationer, hvor online-engelsk har været hverdag siden blealderen. Det må og skal selvfølgelig påvirke sproget. Mange af de unge taler da heldigvis også et langt bedre engelsk, end jeg gør. Konsekvensen burde derfor være, at de mange talks og events blev afviklet på rent engelsk. Det ville øge målgruppen betydeligt og give alle publikummer en fornemmelse af at være engagerede moderne mennesker i den spændende globale landsby. Men det er jo ikke tilfældet.

Sprogligt blandingsmisbrug

»Talk Town« er langtfra den eneste festival, der stimulerer sin selvopfattelse i et veritabelt sprogligt blandingsmisbrug. Egeskov Festivalen i Kværndrup på Fyn, hedder naturligvis »Heartland Festival«. På få år har denne begivenhed manifesteret sig som sommerens mest eksklusive og hippe træf for den velbeslåede rosépimpende kreative klasse. Når de stakkels musikere er on stage, er det svært for dem at få impact, fordi de snart få, der endnu er i stand til at tøjle deres selvoptagethed, har svært ved at fange tonerne midt i støjen fra publikums indbyrdes smalltalks.

Heldigvis er hjertelandsfestivalen meget mere end bare musik. Den byder også på food og art. Og ikke mindst er den dialogfaciliterende. Der er Futuretalks på både dansk og engelsk mellem begavede mennesker, der naturligvis ikke er ubehageligt uenige om, hvordan en better future bør se ud.

Torben Steno Fold sammen
Læs mere

En gammel tommelfingerregel i underholdningsbranchen er, at jo højere billetprisen er, jo mere veloplagt og taknemmelig er the crowd. Til en pris på små 1.000 kroner per dag, er det svært ikke at lade sig bjergtage over en kokketalkTasteland eller blive benovet over kompleksiteten og dybden i en talk i slotshaven mellem koryfæer som Tor Nørretranders, Eske Willerslev og Hella Joof.

Skal jeg prøve at definere, hvad en dansk talk er, bliver det noget i retning af en provinsiel globalsnobbet ufarlig dyr samtale.

»Danish for progress« eller på dansk »Wienerbrød for fremskridt« lød Danmarks næststørste bys slogan engang. Det var ualmindeligt kikset. Ikke mindst i engelske ører. Sådan nogen har min britiske ven, der har boet i Danmark i årtier. Han taber interessen og bliver frastødt, hver gang han støder på sin mothertongue som nudanske ord som issue, nice, comfortzone, event osv. Det er ikke smart. Højest dumsmart. Skal det moderne dansk lyde som en dårlig ide fra Aarhus? Ikke hvis vi skal fastholde en anelse omsorg for modersmålet.