En lammer fra »manden med det mærkelige overskæg«

En ny bog af John Bolton, tidligere national sikkerhedsrågiver for Donald Trump, leverer en række angreb på præsidenten. Om det kan bevæge det store flertal i partiet, som støtter op om Trump ligegyldigt hvad, vil vise sig. I betragtning af, hvad man tidligere har slugt, er det nok tvivlsomt.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Tirsdag lå den så hos boghandlerne over hele verden: John Boltons bog om »Rummet, hvor det skete« – om årene som præsident Donald Trumps sikkerhedspolitiske rådgiver. Det Hvide Hus havde forsøgt at få standset udgivelsen, men som dommeren sagde: Det kan da godt være, at den bryder med sikkerhedsforskrifter, men den er allerede »sivet« så mange steder, at det ikke vil give mening af forbyde den.