Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Folketingsvalget gav et nyt parti i Folketinget og dermed hele ti repræsenterede partier, og alene i år er tre andre dannet eller blevet opstillet for første gang. Det har fået flere til at slå til lyd for en højere national spærregrænse end de nuværende to pct, bl.a. i form af et borgerforslag. Ræsonnementet er, at vi nærmer os så stort et antal partier, at det kan være et problem, f.eks. i forhold til at etablere velfungerende flertal i Folketinget.