»Dødsskatten« var det forkerte slag for borgerlige

Glem »dødsskatten« og tag fat på en ny debat om beskatning af boligen. Hvis skatten for alvor skal ned i Danmark, skal de borgerlige slagte et par hellige køer.

Pierre Collignon Kate Copeland

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvis jeg tænker på skat og Anders Samuelsen, ser jeg Don Quijote for mig, Cervantes’ komiske ridder, der kæmper mod vindmøller. Først var det partilederens stålsatte blå øjne, som lovede at hakke fem procentpoint af topskatten. Så var der fanfarer om »historisk store skattelettelser«, men hvad blev det til?