Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Lad os antage, at den »impeachment«, som Demokraterne i Repræsentanternes Hus i denne tid forbereder, ikke går hele vejen således, at Donald Trump kort inden præsidentvalget i november 2020 bliver fjernet fra embedet. Lad os også antage, at det usandsynlige ikke sker: At han taber sit eget partis nominering, dør i embedet, eller vælger ikke at genopstille.



