Tirsdag bliver afgørelsens time for Storbritanniens premierminister, Theresa May. Her skal det britiske parlament stemme om den skilsmisseaftale og erklæring om Storbritanniens fremtidige EU-forhold, May har forhandlet på plads. Det britiske kabinets opbakning til aftalen er lunken, og få bakker offentligt op om den.

Pilen peger i retning af, at May kommer til at lide et nederlag. Det åbner en Pandoras æske af scenarier: et aftaleløst Brexit, en genforhandling af aftalen, en ny konservativ premierminister, et nyvalg eller en ny folkeafstemning.

Mays kampagne for at sikre sig parlamentarisk støtte er i de seneste uger løbet ind i flere vanskeligheder. Det sker, efter at en række nye økonomiske prognoser entydigt viser, at Brexit gør Storbritannien fattigere.

May har selv indrømmet, at en hvilken som helst fremtidig handelsaftale stiller Storbritannien ringere end medlemskab af EU.

Herhjemme er Dansk Folkeparti (DF) dog optimistisk. DFs EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, mener, at briterne sparer milliarder på at træde ud af EU. DF ser det som oplagt at spørge danskerne, om de kunne tænke sig en tilsvarende aftale for Danmark, når Storbritanniens fremtidige EU-handelsaftale er på plads. Kampen for DF handler om at vinde selvbestemmelse tilbage.

Erklæringen om Storbritanniens fremtidige EU-relation lægger dog hverken op til øget national selvbestemmelse eller økonomiske besparelser. Tværtimod.

UK bliver regeltager

Storbritannien står til at kunne begrænse den fri bevægelighed af personer fra EU efter overgangsperiodens ophør (forudsat at skilsmisseaftalen træder i kraft). Men her stopper den nationale selvbestemmelse også.

Det står krystalklart i erklæringen, at britisk adgang til EU’s indre marked afhænger af, at briterne efterlever EUs standarder inden for konkurrence, skat, miljø og social- og Beskæftigelsesbeskyttelse. Erklæringen beskriver toldfri handel uden kvoter og uden unødvendige tekniske handelshindringer.

Sidstnævnte gælder dog kun, hvis Storbritannien lader sine vareregler flugte med EUs. Storbritannien bliver regeltager og mister selvbestemmelse – i stedet for fortsat at have medindflydelse inden for EU.

Tallene taler deres tydelige sprog

Blandt økonomer er der konsensus om, at handelsbarrierer skader et lands økonomi. Udtrædelse af EU udgør en betydelig handelsbarriere. Brexit betyder en forringelse af Storbritanniens konkurrencedygtighed over for sin største handelspartner, EU.

Tre dugfriske rapporter fra  UK in a Changing Europe, National Institute of Economic and Social Research  (NIESR) og den britiske regering har et klart budskab: Alle alternativer til fuldgyldigt medlemskab af EU gør Storbritannien fattigere.

UK in a Changing Europe estimerer, at Mays aftale vil skrælle mellem 1,9 til 5,5 pct. af Storbritanniens bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger i 2030, sammenlignet med, hvordan britisk økonomi ville have klaret sig i EU.

Omkostningerne for de offentlige finanser er mellem 0,4 og 1,8 pct. af BNP i samme periode. De britiske statskasser vil opleve et fald i skatteindtægterne med cirka ni milliarder pund i 2030.

NIESR og den britiske regering tegner samme billede – her estimeres et fald i BNP pr. indbygger på to-tre pct. Der er ikke milliarder at hente ved at træde ud af EU. Brexits økonomiske omkostninger opvejer langtfra de gevinster, der er at hente ved ikke længere at skulle betale til EUs budget.

EU gavner dansk økonomi

Dansk økonomi er ligesom den britiske stærkt afhængig af, at vi kan afsætte vores varer og tjenesteydelser i EU’s indre marked. 62 pct. af den danske vareeksport gik til andre lande i EUs indre marked i 2017, og over en halv million danske arbejdspladser er direkte knyttet til det indre marked.

Erhvervsministeriet vurderer, at en gennemsnitlig familie har 65.000 kroner mere at gøre godt med, og vores BNP er fem pct. højere i dag, end hvis vi havde stået uden for EU.

Kun hver fjerde dansker mener, at det ville være en god ide at gennemføre en dansk pendant til Brexit-afstemningen ifølge en nylig Megafon-måling. Samtidig er danskernes opbakning til EU-medlemskabet steget efter Brexit-afstemningen. Kort sagt: Dexit er en dårlig ide for Danmark. Og den kan blive meget kostbar.