Det har konsekvenser at lukke jobcentrene. Heldigvis

Man kan ikke lukke jobcentrene uden, at det får alvorlige konsekvenser, siger HK Kommunal i en ny kampagnevideo. Nej. Det er forhåbentlig hele pointen. Det er på høje tid, at jobcentrenes verdensmesterskab i linoleumsgulve, trusselsbreve og nummersystemer får en ende.

»Det er de jobsøgende, der har været jaget vildt. Det er dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne, der er blevet pisket rundt i et hjernedødt system af overflødige kontrolmøder og administrationsvanvid. Jeg ved det, jeg har selv været der.« Mathias Eis

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jobcentrene lukker, hvis det står til regeringen, og det er de kede af i HK. Det er nemlig HK, der er fagforening for mange af dem, der arbejder på jobcentrene. Derfor har HK Kommunal Hovedstaden søsat en kampagne med formand Ditte Gottlieb Bredahl i spidsen, der forsøger at tale jobcentrenes indsats op, så medarbejderne ikke mister deres arbejde.