I et indlæg i nærværende avis 17. april serverer min kollega i Københavns Borgerrepræsentation, LAs Ole Birk Olesen, med slet skjult adresse til Det Konservative Folkeparti budskabet om, at borgerne i København »ved kommunalvalget i 2026 igen vil lade en politisk fusentast bilde dem ind, at en stemme på ham kan skaffe dig en parkeringsplads, som både er næsten gratis og ledig, når du skal bruge den. Du har ladet dig narre før, du kan lade dig narre igen«.
Samtidig plæderer den liberale spidsborger for at prissætte beboerlicenserne mere fornuftigt, hvilket vil sige, at parkeringen skal være meget dyrere. Så der til gengæld er p-plads til dem, som ikke kan undvære en bil.