Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det er mørket og de lyse nætter, der har formet danskerne

»Det er Danmark, når det er bedst! Sådan har det været, og sådan er det igen i år.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Danmark er blandt de fredeligste lande i verden, kunne en international rapport forleden »afsløre«. Men rapport efter rapport, år og efter år, viser det samme.

Med en regelmæssighed som regnbyger i en gennemsnitlig dansk sommer læser vi også, at danskerne hører til verdens lykkeligste og mest tillidsfulde folk. Og ifølge OECD er danskerne suveræne til at danne netværk, hjælpe hinanden og samarbejde om fælles mål.

Mange behjertede sociologer er blevet påkaldt for at forklare alle disse goder. Nogle hylder det stærke civilsamfund, der skyldes vores historiske erfaringer med andels-, højskole- og idrætsbevægelserne. Andre roser den høje demokratiske deltagelse og den lave korruption, og atter andre besynger foreningslivet eller velfærdsstaten.

Jeg vil tilføje noget, der sjældent anerkendes: Vores natur – de kontrastrige klimatiske og vejrmæssige betingelser, vi lever under. Det er dem, der i særlig grad har været med til at forme det danske sind. Fra den mørke vinter, der stimulerer tålmodighed, til den lyse sommer, der kalder den berømte danske sammenhængskraft frem.

»Frem med uldtæpperne, stearinlyset og et spil Matador, så uddriver Familien Danmark mørkets kræfter i borg og hytte!«


I generationer har mørket præget danskerne og skabt en særlig kultur, der er gået i arv frem til i dag. I det lange vinterhalvår gråner det i luften, rimen skimler over landskabet, de sortbrune stubmarker hærdes af kulde, og den bitre jord synes at sukke ved at holde os oppe.

Mørket har derfor nok gjort os tungsindige, men det har også gjort os tålmodige og udholdende. Og måske kan »hygge« også tilskrives mørket. Frem med uldtæpperne, stearinlyset og et spil Matador, så uddriver Familien Danmark mørkets kræfter i borg og hytte!

Mørket er også en kilde til vores flid og stærke fællesskabsfølelse. Vi hjælper hinanden med at overleve under svære betingelser. Gennem tiderne har danskerne delt ud af deres eget, så også nabogården har haft et forråd at tære på, og de har knoklet for at få høsten i hus og sanke brænde til den kolde tid. En vis stædighed og følelse af trods skal der også til for at bjærge sig gennem den mørke tid.

Og så har mørket skærpet vores evne til at være opmærksomme. Pludselig spirer en lille anemone og smelter vores vinterfrosne hjerter, og små påskeliljer springer ud i golde egne, som Kristus stod op af graven og håbet gror frem af tungsindet. Den gnistrende grokraft er vendt tilbage og strømmer ind i vores influenzasvækkede kroppe.

Lyset? Det er de svale, lyse nætter, der er noget helt særligt ved Danmark – liv, lykke og lys!

I skærsommeren kommer den folkelige samhørighed for alvor til udfoldelse. Snakken går over hækken, der vinkes og nikkes til hilsener. Naboer låner hinanden deres trailer, byens borgere mødes på genbrugspladsen, og venner ses til fodbold på nyslåede plæner og en kølig pilsner i aftensolen.

Og så samles danskerne til en festlig fejring af midsommeren. Der skænkes vin, pølserne lægges på grillen, og børnenes lyse latter genlyder af leg fra villavejen. Længere ude er det åbne sommerlandskab hvælvet over af en dybrød himmel, og glædesilden springer fra de mange bål, mens struberne synger de danske sange. Men når aften går over i nat, er det, som om den lyse himmel slører over selve den glasklare stilhed.

Det er Danmark, når det er bedst! Sådan har det været, og sådan er det igen i år. Jeg har selv skrevet det samme, sommer efter sommer.

Dog, allerede nu er dagene blevet kortere. Mørket står for døren. Men det skal vi nok overleve. Læs selv efter i de internationale rapporter.