Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Derfor røg SAS-reklamevideoen så spektakulært af startbanen

Hvorfor slog det gnister, da SAS i denne uge offentliggjorde en uskyldig reklamevideo? Svaret er enkelt: SAS begik den kardinalsynd at reducere kultur til mindre end sine enkeltbestanddele. Ja, faktisk til ingenting. Derved undervurderede selskabet, hvor kompleks en størrelse kultur er. Og hvor dybt den af samme grund stikker.

Tom Jensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Midt i talrige vigtige verdensbegivenheder fik danskerne i vinterferien også tid til at diskutere en reklame fra et luftfartselskab.

Debatten blev mildest talt heftig om SAS’ nye reklamevideo, der stillede spørgsmålet: »What is truly Scandinavian?« og straks selv leverede svaret: »Absolutely nothing!« Så heftig, at det torsdag morgen udartede til en bombetrussel mod det reklamebureau, der havde produceret videoen. En sådan reaktion er naturligvis fuldkommen uantagelig. Om ikke andet bør det være et skandinavisk kendetegn, at vi kan tale og diskutere med hinanden uden at ty til vold og trusler.

Allerede længe inden da var debatten blevet for meget også for SAS: Foranlediget af kritiske og nedladende kommentarer på de sociale medier tog selskabet videoen ned, klippede den om og lagde den ud igen i en ny og mere tilforladelig udgave. Der skal ikke meget til at skræmme virksomheder nu om dage, kan man konstatere.

Egentlig burde SAS have ladet videoen ligge. For den evnede at agere fremkaldervæske for en virkelig interessant diskussion, der åbenbarede skillelinjer midt ned gennem også de borgerlige rækker.

Lad os lige rekapitulere videoen: Efter at have konstateret, at intet er virkelig unikt skandinavisk, går videoen videre med den pointe, at meget af det, vi elsker og tror er skandinavisk, i virkeligheden stammer andre steder fra: Smørrebrødet er fra Nederlandene, rugbrødet fra Tyrkiet, demokratiet fra Grækenland, vindmøllerne fra Persien – og så videre.

Global inspiration

Et perfekt afsæt, må SAS og reklamebureauet have tænkt for at nå frem til den pointe, at et flyselskab som SAS er det bedst tænkelige redskab for os skandinaver til at rejse ud og hente endnu mere ny og global inspiration.

Et budskab, der er klassisk globalistisk, og som undervejs bliver næsten komisk i sin aflevering, da en meget sort mand foran en pølsevogn henviser til »our viking ancestors«. Så indlysende er imidlertid den kendsgerning, at vi som kultur også i Skandinavien lader os befrugte af strømninger udefra, at man på sin vis ikke kan fortænke reklamevideoens skabere i at undre sig over de voldsomme reaktioner.

Der er imidlertid én grund til dem, er jeg nået frem til efter at have nærstuderet debatten ugen igennem.

»Hvad er det at være dansk? Allerede når den første siger »frikadeller«, er vi igang med at reducere.«


Men lad mig lige først nå omkring, hvordan SAS-videoen blev set uendeligt forskelligt selv internt blot i de borgerlige partier i Danmark.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, så den således gennem én prisme og skrev på Twitter: »Den dér reklame fra SAS viser skandinaver som entreprenante og rejselystne typer, der bliver inspireret af snedige ting fra hele verden, og forfiner eller forbedrer det, vi har med hjem. Det er da et OK skudsmål! Hvad er det, folk er rasende over …?«

Nøjagtig samtidig skrev den konservative Rasmus Jarlov på samme platform et opslag med det stik modsatte perspektiv: »SAS trækker slet ikke sin multikulti korrekthed langt nok. Vi kommer alle fra Afrika oprindeligt. Derfor er der ikke noget, der hedder, at kødboller kommer fra Tyrkiet. Vi er alle kenyanere, og der findes ikke andre kulturer.«

DFs Søren Espersen, der efter eget udsagn var i »atomchok« over reklamevideoen og krævede et politisk indgreb mod SAS (!), konstaterede imens følgende: »SAS spytter med sin ulækre kampagnefilm på alt, hvad der er ægte norsk, ægte svensk og ægte dansk.«

Det fik den konservative Mette Abildgaard til at replicere: »Ej, nu må vinterferie-humøret indfinde sig. Er der noget faktuelt forkert i deres video?«

Hvorpå Abildgaards egen partiformand, Søren Pape Poulsen, konstaterede: »Der er en, der fortæller os, at der ikke er noget særligt skandinavisk. Men det er der. Der er også noget særligt dansk. For hvem skulle vi da have stjålet H.C. Andersen fra? Hvad med Grundtvig og Kierkegaard? Der er ingen grund til at fortælle os, at vi ikke er noget særligt. Det er ærgerligt, hvis dét kommer på mode. Vi må låne fra hele verden. Vi skal rejse ud, lade os inspirere, hjemtage, tilpasse og forbedre. Men vi må aldrig glemme vores rødder. Vi har vores eget flag, vores egen historie, egne eventyr og sange. Det danske samfund er unikt – folk rejser langvejs fra for at se det. Nogle endda med fly.«

Er du forvirret? I givet fald er det forståeligt. For der er efter min mening ingen af de fem borgerlige politikere, som helt og til fulde fanger, hvor afsporingen sker i SAS-videoen.

SAS ryger af startbanen, om man så må sige, da man indleder med at konstatere, at absolut intet er unikt skandinavisk. For derved begår man den kardinalsynd at reducere kultur til enkeltbestanddele, ja endog til mindre end disse sidenhen nævnte: Kødboller. Vindmøller. Demokrati. Cykler. Hvilket er en forfærdelig misforståelse, men ofte set brugt særligt blandt de, der i årene efter Murens Fald prædikede globaliseringen som et evangelium, ikke som et middel til forbedring af menneskers liv og udsyn verden over.

Kultur er langt mere end sine enkeltbestanddele. Derfor findes en enestående dansk kultur, uagtet de påvirkninger, den til alle tider modtager udefra.

Denne kultur er aldrig statisk – netop på grund af dens svært bestemmelige bestanddele, selv om visse meget reaktionære måtte kræve det. Men den er samtidig helt sig selv, også netop på grund af dens fintvævede komponenter. Hvad er det at være dansk? Allerede når den første siger »frikadeller«, er vi igang med at reducere den. Kultur stikker dybere end som så. Så dybt at det slog gnister, da SAS i sin reducering faktisk indledte med at formindske den til det rene og skære ingenting.

SAS burde have ladet videoen ligge offentligt fremme. Den er mere velegnet end det meste til at fremkalde en god, sund debat om, hvad kultur egentlig er.