Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
De nye ejendomsvurderinger er mildt sagt fejlbehæftede, mange af dem i helt grotesk grad. Til gengæld har man snedigt nok besluttet, at man ikke kan klage over dem, selvom de kan få alvorlige konsekvenser for rigtig mange danskere, der står over for at skulle sælge en bolig til nye købere, som ikke er omfattet af den skatterabat, de eksisterende ejere foreløbig nyder godt af. Og selvom skatteministeren siden har blødt lidt op på det, så skaber de mange forkerte vurderinger en grundlæggende utryghed om noget af det, som er allermest grundlæggende i menneskers liv; deres bolig, som burde være en tryg og sikker base for en selv og familiens tilværelse.