Der er behov for en radikal nytænkning af uddannelsespolitikken
Efter 35 år som elev og lærer i uddannelsessystemet må Ole P. Kristensen konkludere: Der er for mange, der får en lang videregående uddannelse

Efter 35 år som elev og lærer i uddannelsessystemet må Ole P. Kristensen konkludere: Der er for mange, der får en lang videregående uddannelse

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Reformkommissionen fik ørerne i maskinen for at krænke helligdomme i dansk uddannelsesideologi ved at foreslå SU på kandidatuddannelsen omlagt til lån og nedkorte kandidatuddannelsen til ét år oven på en bachelor. Der var dog grænser for kommissionens kætteri, SU-besparelsen skulle ikke sendes tilbage til skatteborgerne, den skulle bruges til at øge uddannelsesudgifterne.