Den er blevet kaldt »en farlig tendens« af parnasset og omfavnet af Inger Støjberg. Sidste sommer overgav jeg mig til køkkenmaskinernes Brian

Den talende klasse rynkede længe på næsen over den nye køkkenmaskine, der på rekordtid indtog køkkenbordene hos »de andre«. Det skel blev guf for både snobber og populister, men polariseringen er på retur.

Airfryeren opfylder behovet bedre end kapitalismens tidligere udbud. For eksempel var vi selv på den fjerde møg-miniovn i vores minimale sommerhus, inden vi fik airfryer, skriver Dorte Toft. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Airfryeren repræsenterer en spøjs historie om klasseskel og køkkenkulturkamp. Den lille flytbare varmluftsovn buldrede ind på køkkenbordene hos dem, der lever fint uden at ane, hvem madanmelderen Søren Frank og kokken Bo Jacobsen er.