De tavse biskopper skader kirken

Mens teaterdirektører og festivalarrangører hver dag slås for deres eksistensberettigelse, ligger det i luften, at man i kirken med de lavmælte biskopper og nervøse præster nærmest er begyndt at trives med at ligge i dvale.

»Sidste påske var kirken lukket, døren var låst, og det var end ikke muligt at sætte sig i et hjørne og bede en stille bøn. Det forbløffede mig dengang, at ikke mange flere præster og biskopper råbte op, for en låst kirkedør påskemorgen, hvor vi fejrer den tomme grav, ligner et hjerteskærende symbol på en decideret flegmatisk folkekirkementalitet,« skriver Sørine Gotfredsen. Emil Helms / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Påsken nærmer sig og dermed også diskussionen om, hvor meget kirken skal åbnes. Jeg må sande, at netop debatten om folkekirkens status under den store coronanedlukning udgør en af de mere smertefulde, jeg i mit liv har oplevet, for der står meget på spil.