De smukkeste fester finder sted på en mørk baggrund

Studenterne fik lidt for tidligt lært, hvor skrøbelig og uforudsigelig verden kan være. Det legende lette blev taget fra dem, men sammen kan vi finde tilbage til friheden i en ny form.

Vi bør bakke de unge op i alligevel at vente lidt med uddannelsesforløbet, nu hvor coronakrisen har fået flere til at søge direkte ind på en uddannelse efter studentereksamen i stedet for at tage et sabbatår, mener Karen Bro. Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forleden fik jeg mit andet vaccinestik og blev ligesom første gang rørt over, at det overhovedet kan lade sig gøre. Men denne gang blev jeg også lidt vemodig, for nu så jeg helt unge mennesker med studenterhuer blande sig med os andre i ventesalen, hvor der blev holdt godt øje med, om nogen skulle få en allergisk reaktion.