DD og SF raser over skatteudspil: »Jeg har ærlig talt lidt svært ved at forstå forargelsen«

Ifølge kritikere er det åbenbart rimeligt, at politibetjenten, sygeplejersken og kassemedarbejderen har færre penge til rådighed i hovedstaden end i yderkommunerne, når boligudgifterne er betalt.

»Skattelettelsen er jo netop præcis den samme for borgere med samme løn, uanset hvor i landet de bor,« skriver Sofia Osmani. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg undrer mig over både Danmarksdemokraterne og SFs kritik af regeringens skatteudspil. Her må man nemlig forstå, at det er helt urimeligt, at borgerne i hovedstadsområdet i gennemsnit får større skattelettelser end borgerne i landdistrikterne.