Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
»Synes nok du har set lidt bleg ud den seneste tid. Men det forklarer jo det hele. Zenia, du trænger til en ordentlig omgang spareribs«. Sådan skrev Lars Boje Mathiesen (Nye Borgerlige) for nylig til mig, fordi jeg havde skrevet begejstret om udviklingen inden for plantekød. Jeg trak på smilebåndet og skulle lige til at kvittere med en humoristisk kommentar om, at han til gengæld så lidt oppustet ud med al det kød, han indtager.