Da min datter stod der og sang med de 400 andre piger, skete det, som aldrig sker i Danmark

Vi danskere tager ikke børnene alvorligt nok til at give dem noget, de ikke vidste, de ville have brug for.

»Det vil aldrig igen blive jul medmindre julen også indeholder samme højtidelighed. Hun var blevet givet noget, hun aldrig kun selv kan skabe,« skriver Karsten Møller Hansen. Soren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Min datter gad ikke, ville hellere spille Roblox og spise cookies, himlede med øjnene. Hun cyklede så langsomt, at hun var ved at vælte hele tiden. To piger fra hendes skole stod og røg bag et træ, en anden pige gjorde alt for at hendes nederdel blev så kort som mulig.