Cramons coronajul: Vi blev trætte af corona, længe før corona blev trætte af os

Der skal ikke herske nogen tvivl over, at jeg i disse juledage vil savne at sidde og bide snapser over til jyske julefrokoster, spise fire tarteletter for meget og i generiske vendinger tale om, hvor stor en idiot Donald Trump er – præcis som vi plejer. Men også noget andet vil være anderledes.

»Det eneste, jeg har ønsket mig i år, var en god og fredelig jul, hvor ingen var syge, og hvor vi kunne være sammen. Mit ønske for 2021 er lidt større. Der vil jeg gerne slippe for at hilse på folks albuer, fællessang, udtrykket 'i disse coronatider' og for følelsen af at udsætte mine venner for et overgreb, hvis jeg krammer dem uden at spørge først,« skriver Anne Kirstine Cramon. Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

December 2020 har været lidt a la en tv-julekalender, hvor julen hele tiden har været i fare. Temaet har været nedlukninger, og »jeg vil gerne lige cleares til en tur til Jylland«-coronatest. Det har faktisk været omtrent lige så festligt og julet, som det er at kaste op i en gulvspand.